Jeg øver mig i at lave anderledes, spændende og mere ophidsende tilbehør til mit kød. Men også at lave flere forskellige slags grønt tilberedninger der sammen udgør en hovedret. Jeg er ret så god til det når det drejer sig om salater, men når det gælder en tallerken servering, så bliver det ofte bare at øse op. Og det er jo ikke fordi der partout skal gå gourmet restaurant i den, i det lille cucina, men lidt mere fest på tallerknen må der gerne være.
I går aftes stod den som forleden på wienerschnitzler, nok min favorit udskæring af den slags man blot smider på en pande! Den anden aften lavede jeg en mere klassisk udgave af tilbehør til dem, og dét i en fedtfattig udgave:
Jeg havde ingen ansjoser, og er ikke vild med peberrod, men lækre saltede kapers skal der til!
Inspireret af serveringen på *Scarpetta forleden, hvor hovedretten var braiseret kalv anrettet på en gulerodspuré, fik jeg idéen til at skifte det klassiske tilbehør ud og lave en puré til gårddagens schnitzel.
Her et billede af den vældig velsmagende braiserede kalv:
Meget enkelt farvespil og smukt anrettet med puréen som bund. Og i min jagt på en opskrift på netop en gulerodspuré landede jeg på Mikkelbaekgaard´s blog, og sjovt nok skriver han i indledningen at man man nemt kan gøre lidt mere ved anretningen, også selvom det er enkle ting man serverer. Det ligger sig op af min mission – at pifte måltiderne til mig selv mere op, at gøre mere ud af tilbehøret og at anrette det lækkert. Jeg brugte Mikkels opskrift på puréen, men kom creme fraiche i, i stedet for smør. Min tallerken kom til at se sådan ud:
Wienerschnitzel på en bund af gulerodspuré, toppet med ristede østershatte samt en rødbedecarpaccio.
Umiddelbart var jeg ikke helt tilfreds med det æstetiske udtryk, men det smagte nu overordentlig godt! Med mit fokus på at omlægge min kost, handler det nu også i højere grad for mig om, at de 5 grundsmage alle er repræsenterede i et måltid – i dette tilfælde at det søde også var med i form af gulerødderne. Ofte sker der det, at jeg ikke særlig længe efter jeg har spist, har trang til noget sødt. Eller hvad endnu værre er, er sulten igen! Det handler jo selvfølgelig ikke kun om smagen, men også om sammensætningen. Men man kommer meget langt med smag – på mange måder er det smagen der mætter. Ligesom det er udseendet der gør os sultne, er det vigtigt hvordan man serverer sin mad. Og ikke kun når man har gæstebud, men så sandelig også i hverdagen.
Hvad gør du for at pifte hverdagsmaden op? Har du serverings-tips du vil dele? Hvordan sikrer du at de 5 grundsmage er repræsenterede på din tallerken?
*Copenhagen Dining Week
